Vestervig Kirke. Kulturhistorisk vandring.
Aftenture mandag d. 11.juli og mandag d.25.juli kl.19.30 – ca.21.00
Mødested ved kirkens P-plads, som så smukt kæder historien sammen: Vikingetiden med jernalder i den tidligere boplads; besøg på Nedre Kirkegård, hvor kirkehistorien begyndte ifølge legenden om Theogard, som fik æren for at bringe kristendommen til egnene nord for Limfjorden. Den første kirke af ”ris og kviste”, som blev efterfulgt af to store, fornemme kvadderstenskirker: et magtfuldt kirkecentrum og augustinerkloster i middelalderen, rejsemål for pilgrimme ved Sct.Thøgers hellige, helbredende kilde; efter reformationen herregård.
En meget omskiftelig historie også om Limfjordens og havets betydning for egnen og dens befolkning.
Vestervig Kirke er Danmarks og Nordens største landsbykirke - et karakteristisk monument i landskabet - arkitektur , inventar og udsmykning afspejler hele historien - også den dramatiske fortælling om Liden Kirsten og Prins Buris.
Vestervig kirkes orgel er et kapitel for sig med hele 53 stemmer. Der bliver lejlighed til at høre musik i kirkens store klangrum, når organisten afslutter aftenen med et kort program og en aftensang.
Vestervig Kirkes traditionsrige sommerkoncerter er tirsdage kl.19.30 med varieret musik og sangprogram samt orgelkoncerter lørdage kl.12.30. Se program på www.vestervig-kirke.dk
Rundvisningen sker i samarbejdet ’Ud i Naturen’ i Thisted og Morsø kommuner www.udinaturen.dk
Arrangeret af Vestervig Menighedsråd/ Turleder er Birte Aarup. 21920338 / ettrup@dlgtele.dk
Der er fri entre.
Velkommen!