2. påskedag, mandag den 5. april kl. 14.00 (ikke kl. 16.00, som anført nogle steder)

Kantategudstjeneste - gratis adgang

Johann Sebastian Bachs kantater var oprindelig gudstjenestemusik og ikke koncertmusik, som man tit oplever i vores tid. Tværtimod indgik de som en naturlig del af gudstjenesten. For godt et år siden opførte Vestervig Kammerkor Bachs kantate ”Wachet auf” i adventstiden. Denne gang er turen kommet til kantaten ”Christ lag in Todesbanden”, der tilhører påske. Med sig har koret et sammensat orkester og Margrethe Smedegaard, sopran, Peter Frost, tenor og Villy Petersen, baryton. Som sidste gang ledes det hele af Vibeke Aarkrogh og ved cembaloet sidder Ivar Mæland.