Lørdag den 15. maj, kl. 16.00 - Messen BØRN I GUDS TID - gratis adgang

Messen er komponeret af den norske organist og komponist Johan Varen Ugland og med tekst af Eyvind Skeie - begge berømte navne inden for nyere norsk kirkemusik. Den er bygget op om gudstjenestens traditionelle led, men i et tonesprog og med en tekst, der henvender sig til børn og unge. De medvirkende kor danner under messen to kor, som henholdsvis skal synge for (figuralkor) og synge sammen med menigheden. Korene er den drivende kraft hele vejen igennem messen.

Korene er vores eget Kirkekor samt børne- og ungdomskor fra Hørdum/Skyum og Silkeborg. Desuden medvirker et lille orkester samt Bart Auweele som liturg. Det hele ledes af Vibeke Aarkrogh.

Søndag gentages messen i Silkeborg i forbindelse med Foreningen af Præliminære Organisters (FPO) årsstævne.

Messen er fyldt med fin og iørefaldende musik.